Leo Ray Eriksen: Guitar, Vokal, mundharpe                

Miki Ray Eriksen: Trommer                                   

1.Vers. 

 Der er Weltsmerts overalt  

en banegård hvor sporene de skræmmer. Vi vil så gerne dampe af men vi,- vi sidder fast i løse rammer

1. Vers.                                        Til   forsamlingsbal i det ensomme hjerte stæset op i model a´la prinsessen på ærten, Warhol kommer ind fra siden i et giftigt grønt lys og sir´_--  (han er din)

Ref.:  

Uhåh uå  Narkissos hva` så med det hjerte, du har smidt til tørre i klosettets kolde vand. skyllet ud hvor det ikke hører hjemme. I kloakkens dunkle drømmeland.

Og mens i danser rundt på gulvet til en tresser parodi, lægger han langsomt armen om dig og hvisker med et grin: Hvor er du fin i aften min skat

Skønt du kan høre Ekko hun kalde, er du kold som plomben i en dybfrossen tand.  Åauuuhhh Åuuh

Og mens det regner ned fra loftet med kulørte magasiner, snubler du over dig selv og hele dansegulvet hviner_   af grin.

2.vers    

Du er fikseret i sørgmodighedens skygge, og på dit alter står et billed af dig selv, og du er_ langt væk fra den varme elskovs lykke, og du er langt væk fra enhver, der nærer den.                             Ref.

Ref.                                                   Åh hvor´er det svært at være ene hvor er det svært at være til grin.  På avenue de´la morte leet ud af de forlorne dollargrin,_ af de forlorne dollargrin

3.Vers.   

Du er forblindet og på vej helt derud, hvor man flyver baglæns op imod vinden, det trækker fælt og din ende den er bar, du sku´ ha´ vendt dig om forinden                     Ref.

2. Vers.                                                       Her er fest og glade dage hævder en der står dig nær, og han sir det helt frimodigt mens man krummer sine tær, og Johnny Reimar springer til og råber Yeah.

Men det er nu også så forbandet svært at danse rundt på ærten når balancenerven i et flygtigt glimt har fået færden_         af en Joke.

Ref. 

3.Vers.                                             Og som aftenen skrider frem, blir´ du mere og mere træt, din hjerne er forvirret du er helt i andres magt. Og de fortier alle ting der burde vær sagt.

Ref.